18. februar 2009Virksomheders dialog gennem sociale medierAf kommunikationsrådgiver Christian Pedersen Hvordan får man som virksomhed styrket sin dialog med stakeholders ved brug af sociale medier? Hvordan kombineres sociale medier og forretning? I krisetider har virksomhederne naturligt nok endnu mere fokus på deres top- og bundlinje. Det medfører ofte, at dialogen med de stakeholdergrupper, som ikke er ligeså selvfølgelige som kunder, leverandører og offentlige myndigheder, nedprioriteres. Det kan let få katastrofale følger. Især hvis virksomheden geråder i en krise med stor medieopmærksomhed. Da vil den typisk blive angrebet fra flere sider - også gennem kanaler som den hidtil ikke har været opmærksom på. Angrebene kan ske på blogs, hvor utilfredse kunder giver udtryk for deres vrede, Det kan også være hadegrupper på Facebook og hade-websites, ligesom uheldige udtalelser fra virksomheden uploades på YouTube mv. I dag kan en virksomhed ikke styre sin dialog med stakeholders. Det er helt andre vilkår end for 10-15 år siden. Nyhedsstrømmen er endeløs, deadlines er en konstant faktor, en nyhed eksponeres med lynets hast på mange platforme og spreder sig grænseløst. Kommunikation med stakeholders bliver mere krævende. Kommunikationsstrategi At kunne håndtere denne nye kaotiske kommunikationssituation kræver, at virksomheden lægger sin traditionelle kommunikationsstrategi radikalt om. For at kunne fastholde og udbygge en dialog med alle de stakeholders, der kan påvirke forretningen kræver det mere end nogensinde åbenhed og troværdighed i alt, hvad man fortager sig. I denne sammenhæng spiller de nye sociale medier på nettet en afgørende rolle for hurtigt og enkelt at kunne spore, hvad der siges om virksomheden. Ikke mindst giver det virksomheden mulighed for løbende at påvirke denne dialog til egen fordel ved at deltage aktivt. Det kræver en kommunikationsstrategi for sociale medier og anvendelsen af disse. Dialog med stakeholders For at få gang i en troværdig dialog med sine stakeholders kræver det, at virksomhedens medarbejdere involverer sig i de forskellige communities på nettet inden for deres respektive fagområder og fortæller om virksomhedens holdninger og aktiviteter på en personlig og enkel måde. Det er afgørende at vise, at der er levende mennesker bag virksomheden. Som virksomhed er man nødt til at acceptere, at man ikke kan styre dialogerne på nettet og i offentligheden, men at man deltager på lige fod med de andre bidragydere. Jo bedre dialogen kører, jo mere åben man er, desto mindre er risikoen, når krisen rammer. Ja, den på forhånd etablerede dialog med stakeholders vil kunne mindske effekten af en eventuel opstået krise. Det skal en kommunikationsstrategi tage højde for. Sociale medier og forretning Den nye dialog er ikke kun en marketing- og kommunikationsopgave. I princippet kan alle medarbejdere i organisationen involveres. Et socialt medie kan integreres i salget i kombination med virksomhedens bestående webmedier. Her opstår nye forretningsmuligheder. Soclale medier og forretning er derfor oplagte at kombinere. Check nogle af de mest kendte websites Facebook - "Facebook hjælper dig med at dele og komme i kontakt med personerne omkring dig." Linkedin - ¨"LinkedIn er et netværk af erhvervsfolk fra hele verden - 170 forskellige erhver i 200 lande." Twitter - "Twitter er en service for venner, familie og kolleger til at kommunikere og have forbindelse gennem udveksling hurtige, opdaterede svar på ét enkelt spørgsmål "Hvad laver du?" Digg - "Digg er stedet hvor man kan opdage og dele indhold overalt fra intranettet." Slideshare - "SlideShare er den bedste måde at dele og finde præsentationer." Flickr - "Flickr - næsten helt sikkert verdens bedste online organisering og styring af fotos." Technocrati - "Sitet for bloggere." YouTube - "YouTube er verdens mest populære video community, hvor millioner af mennesker kan finde, se og dele videoer." MySpace - "MySpace er et onlinefællesskab, hvor du kan møde dine venners venner." Læs mere om hvordan social media anvendes i virksomheder i denne artikel fra The McKinsey Quarterly - "Six ways to make the web 2.0 work". Læs bloggeren Justin French's "Top 5 Lesson Learned about Social Media, Social Networking, Twitter and Business" Link til "Top 10 Social Networks for Entrepreneurs" Kontakt Added Value Communication for yderligere oplysninger.Added Value Communication : : Garnisonen 38 : : 4100 Ringsted : : Tlf. 61 33 69 65
![]() |
| techCMS |